Psykolog

Elin Andersen

vi er alle født til forandring


Terapisessioner tilbydes både fysisk i Faxe,

over tlf., over FaceTime, eller via en sikker video-forbindelse.

NB - Sessions also offered in English.

Terapi

Der kan være mange gode grunde til at arbejde med sig selv i et terapeutisk forløb. Ikke at man ikke kan gøre det ad anden vej, men den terapeutiske relation tilbyder dig en ramme at arbejde indenfor, som kan optimere processen.


Rammerne for den terapeutiske relation sikre dig at det er dig det handler om, at du får en sparrings-partner, der er skolet i at give dig det optimale med- og modspil, som har et grundigt kendskab til det psykiske landskab du befærder dig i, og dermed kender til mulighederne og de potentielle faldgrupper både de gamle og de nye territorier kan udgøre for dig.



Årsagerne til en henvendelse kan være mange. Oftest er det en følelse af at have mistet styringen med sit liv, enten grundet sorg, tab, depression eller angst. Hvor livets udfordringer har tvunget en til at erkende, at ens gamle måder at forstå og håndtere livet på ikke længere er hjælpsomt og gavnligt.


Hyppige henvendelsesårsager:

..  depression  ..  angst. ..

..  sorg  ..

..  usikkerhed ..  livskrise  ..  mobning  ..

..  identitetstab  ..

..  sorg  ..  tab. ..  vrede  ..




Et terapeutisk forløbet behøver ikke nødvendigvis at være langt. Faktisk skal der helst være set en begyndende fremgang inden 4. session, ellers bør det overvejes om tilbuddet er det rette.


Det afgørende for processen er, at du er ærlig og tør være der med det der er. Det vil i sig selv udfordre til ny læring, til nye perspektiver og til nye måder at håndtere livet på.


Dit liv er primært dit eget ansvar - og du er den bedste til at få sat vind i sejlene. En proces jeg hellere end gerne vil hjælpe dig med.

Velkommen!

Mit navn er Elin Andersen, jeg er 51 år, er autoriseret psykolog, og er blandt andet også uddannet IMAGO-terapeut. Jeg har været selvstændig de sidste 19 år, efter halvandet års ansættelse i psykiatrien. Og igennem årene har jeg haft fornøjelsen af at have haft mere end 1.900 terapeutiske forløb, med et bredt spektre af forskellige mennesker og problematikker.


Min erfaring er helt klart, at hvis vi mennesker ønsker positive forandringer i vores liv, og tør se ærligt på os selv og vores livssituation – så er en forandring til det bedre næsten uundgåeligt. Og ofte før vi ved af det. Livet er yderst gavmildt, bekræftende og opløftende, med indbyggede helende og inspirerende kræfter i og omkring os alle. En samtale hos en professionel som mig, kan styrke denne naturlige proces.


For mig er hvert et møde en ny oplevelse. Vi har alle hver vores unikke udfordringer, drømme og muligheder. Omend der oftest også er mange ligheder.


Jeg er bredt funderet fagligt set, hvilket også afspejler sig i min tilgang i terapien. Naturligvis er jeg i en løbende faglig udvikling, for på bedst mulige måde at kunne hjælpe dig.


Jeg tilbyder både.individuel terapi og parterapi, tager imod såvel egenbetalere som sygesikringsklienter (med henvisning fra egen læge), og har også et samarbejde med CRECEA.


Som udgangspunkt tilbydes terapien på klinikadressen, men kan også afvikles via telefonen eller en sikker videoforbindelse. Hjemmebesøg er muligt i særlige tilfælde, og efter nærmere aftale.

Terapi er samtale, men det er mere end bare samtale. Det er en professionel relation, hvor du er sikret at det er dig og dine interesser det handler om, at du ikke bliver set ned på eller udnyttet. Og at den du taler med er én der har specialiseret sig i det bakkede terræn som livet kan lede os ud i, de psykiske årsags-virknings-sammenhænge og hvordan du bedst hjælpes videre. En samtale der har til mål, at styrke og modne dig.


Kend dig selv, sagde Platon (427-347 f.Kr.).

Terapi handler om netop det, at kende sig selv bedre. For det er derfra vi kan ændre tingene i vores liv. Ofte er det kriser og modgang, der tvinger os til denne større forståelse af livet og os selv. Men det kan også blive en selvvalgt livsindstilling – at forsøge at tage ved lære af det der sker os. Proaktivt at tage medansvar for det der sker i vores liv.


Arbejdsmetode

Som udgangspunkt tager jeg afsæt i den eksistentielle, den narrative, den kognitive-adfærdsterapeutiske, den psykodynamiske, den gestaltterapeutiske, og den systemiske tilgang – alt afhængigt af hvem du er, og hvad dit problem måtte være.


Ligeledes er jeg inspireret af den nyeste hjerneforskning, og af effektbaseret intervention.


Jeg arbejder med fagligt anerkendte metoder, og i overensstemmelse med de gældende regler fra Dansk Psykolog Forening. Det vil blandt andet sige jeg er underlagt tavshedspligt og de etiske principper for nordiske psykologer. Er desuden løbende under videreuddannelse.



Uddannelse

  • bachelor i psykologi, London – 2001

  • kandidatgrad i psykologi, København – 2003

  • kognitiv terapeut, Vordingborg – 2004

  • IMAGO relations- og parterapeut, København – 2006

  • IMAGO individorienteret terapeut, København – 2007

  • autoriseret som psykolog, v. Psykolognævnet – 2008 

  • Akkrediteret v. IKAS – 2021

  • diverse faglige kurser gennemårene (30+)


Fagligemedlemskaber

  • Dansk Psykolog Forening

  • Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer


Historik og udsyn

Klinikken startede den 1. juni 2005, og har de første fem år støttet Dannerhuset med faglig rådgivning, vi har støttet Amnesty International økonomisk alle årene (undtagen to), har fra 2016 støttet SOS-børnebyerne i Rawanda, og fra 2024 har vi støttet en Maritim Nyttehave via HAVHØST.


Priser

Egenbetaler

  • Pr. samtale (60 min.) kr. 950,-

  • Dobbeltsession (120 min.) kr. 1.900,-


Sygesikringskunder (pr. 1/10 2024)

  • 1. samtale  kr. 469,86

  • 2. og efterfølgende samtale kr. 391,80

  • 1. samtale (< 16 år)  kr. 510,05

  • 2. og efterfølgende samtale (<16 år)  kr. 451,28

  • Unge ml. 18-25 år tilbydes gratis behandling, når det gælder angst og depression – indtil det forhandlede loft herfor er nået for det pågældende år. Klienter får direkte besked af mig, når klinikken er nået dertil.


Udeblivelser / for sene afbud  (dvs.efter kl. 12 dagen før). Der opkræves det fulde honorar. For sygesikringskunder, den fulde egenbetaling.


Oversættelse

Du skal selv finde, bestille og betale for en tolk, hvis det er relevant. Telefontolkning er en fin og billig løsning. Jeg vil anbefale du kontakter Tolkegruppen. Tillæg ved konsultation med tolk er kr. 118,96 pr. session.


Attestationer (pr. 1/10 2024)

  • PSYK 115 (Attestation) kr. 1.105,-

  • PSYK 125 (Aktuel Situation) kr.1.840,-

  • PSYK 135 (Status/ Vurdering)   kr. 5.151,25 / 6.622,50 /9.567,50

Tilskud med henvisnig

Med en henvisning fra egen læge får du 60% i rabat på op til 12-24 sessioner. Det kræver dog du får booket en tid hos mig eller en anden ydernummer-psykolog senest tre måneder fra den er udstedt. Genhenvisning er muligt med henvisninger grundet depression og angst – og med de andre kategorier, hvis der er tale om et “nyt udbrud” i samme forløb.


Følgende kategorier er henvisningsberettigede:

  • Røveri/ vold/ voldtægtsofre

  • trafik- og ulykkesofre

  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer

  • personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom  

  • pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 

  • pårørende ved dødsfald

  • personer, der har forsøgt selvmord 

  • kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge 

  • personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb  

  • personer, med let til moderat depression, der er fyldt 18 år

  • personer, der lider af let til moderat angst/ OCD, der er fyldt 18 år

NB

GRATIS forløb for unge mellem 18-25 år, som er henvist med angst eller depression, når bare henvisningen er udstedt inden den unge fylder 25 år (gældende fra 1/7 2021).

Andre tilskud eller fuld dækning

danmark

Som aktivt medlem af sygesikringen danmark får du kr. 200,- i rabat med en henvisning, dog hele kr. 300,- hvis du er under 26 år. Og som 100% egen betaler får du kr. 300,- i rabat fra danmark. Dog hele kr. 450,- hvis du er under 26 år. Dog maksimalt kr. 2.400,- i tilskud årligt.

For mere info: Psykologhjælp2025


Husk at orientere mig om evt. medlemskab ved første samtale.


Andre tilskudsmuligheder

  • Private- og arbejdsforsikringer dækker nogen gange udgifter til psykologbehandling – helt eller delvist.

  • Nogle fagforeninger dækker helt eller delvist psykologbehandling ifm. arbejdsbetingede kriser.

  • Kommunen bevilliger i særlige situationer psykologbehandling, ud fra en social og økonomisk vurdering. Tal med din sagsbehandler, om du hører til kategorien.


Klinikkens egne tilskud

Er du studerende, pensionist, eller på anden offentlig forsørgelse, tilbydes kr 200,- i rabat pr. session, såfremt du ikke kan få en henvisning fra egen læge, eller er medlem af danmark.



Betaling


Bankkonto nr. 2650 – 4384701243

MobilePay nr. 83218

kontant betaling på dagen også muligt, såfremt du har lige penge med.  


HUSK

- At orientere om evt. medlemskab af danmark, ved første samtale.

- At medbringe kopi af evt. bevilling, ved første samtale.


Inspiration


Meditation

Klik her:

* Loving Kindness

* Medfølende Åndedræt

* 10 min. guide - med Jon Kabat Zinn


Qi gong

Klik her:

* 7 Minutes of Magic

* Lee Holden



SOS

Klik her:

For en liste med forskellige akuttelefoner,

drevet på frivillig basis: * liste


OBS

Der vil være specifikke åbningstider på de fleste af ovennævnte services.

Er situationen akut, kontakt straks den

* nærmeste psykiatriske skadestue ..



Gældende lovramme

Psykologloven

Etiske principper for nordiske psykologer


NB

Tavshedspligten viger hvis psykologen bliver bekendt med at et barn eller ung under 18 år har brug for særlig støtte, jf. Bekendtgørelse om underretningspligt (nr 1092 af 08/12/2000).


Og i de tilfælde hvor psykologen :
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Jf. Straffeloven § 152 e. og § 141.


Privatlivspolitik

Vi passer på dine data - Privatlivspolitik

Sundhedsvæsnet - generel info

Indrapporter en utilsigtet hændelse

Klik her


Send en klage

Klik her


Søg om erstatning

Klik her

Kontakt mig idag, for bestilling af en tid..

Psykologisk Klinik v. Elin Andersen

Præstøvej 78, bygning 4, 1. sal, lokale 6

4640 Faxe


tlf.nr.     2636 0377

e-mail:  info@psykolog-ea.dk

ydernr.  726796

cvr.nr.   2861 0939


NB - Jeg vender tilbage senest 24 timer efter din henvendelse. Ellers kontakt mig venligst igen.


Terapisessioner tilbydes fysisk i Faxe, over tlf., over FaceTime, eller via en sikker video-forbindelse.


Sessions also offered in English.