Diverse


Utilsigtet hændelser


Har du eller dine pårørende været udsat for en utilsigtet skade/risiko for en utilsigtet skade i kontakten med sundhedsvæsnet, kan du indberette det her:www.stsp.dk/UTH–til læring for det aktuelle sted, samt for hele sundhedsvæsnet. Det kaldes en “utilsigtet hændelse”. Styrelsen for Patientsikkerhed*, vil orientere de lokale aktører, ift læring og evt. udbedring af praksis. Derefter sendes data anonymiseret til Styrelsen for Patientsikkerhed, for en generel refleksion og læring indenfor det pågældende område.


  • Styrelsen for Patientsikkerhed hører under Sundheds- og Ældreministeriet,som har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark.Oprettet den 08.10.2015. som en sammensmeltning af den tidligere styrelse Patientombuddet og tilsynsområdet fra Sundhedsstyrelsen.



Klage


Ønsker du at klage over noget du har oplevet i sundhedsvæsnet, kan du gøre det online her:www.stpk.dk, eller manuelt (vejledning hertil finder du på samme hjemmeside). Styrelsen for Patientklager* vil herefter tage hånd om det, og vurdere om der kan oprettes en sag. Der er en klagefrist på hhv. to år, fra hvornår du opdagede (eller burde have opdaget) forholdet du ønskerat klage over, og maks fem år fra da hændelsen fandt sted.


  • Styrelsen for Patientklager hører under Sundheds-og Ældreministeriet, som har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark.Oprettet pr. 01.07.2018. som et resultat af en opsplitning af Styrelsen for Patientsikkerhed og efter udflytning af statslige arbejdspladser i 2018. Styrelsen for Patientklager arbejder for patientsikkerhed og retssikkerhed i sundhedsvæsenet. Styrelsens hovedopgave er at behandle klager over sundhedsfaglig behandling idet danske sundhedsvæsen.



Erstatning


Hvis du ønsker at søge erstatning for en skade du eller dine pårørende har været forvoldt i sundhedsvæsen, kan du gøre det her:https://pebl.dk– enten digitalt,eller manuelt (skemaet finder du på samme hjemmeside). Det er Patienterstatningen, behandlings- og lægemiddelskader*, som varetager denne henvendelse.


Ansøgningsfristen herfor er hhv. maks tre år efter effekten af hændelsen er identificeret, og maks ti år efter den forvoldte skade. Er det på andres vegne, kræves der en fuldmagt fra den det vedrører.


  • Patienterstatningen er en uafhængig forening. Oprettet den 01.07.1992. efter at Patientforsikringsloven muliggjorde tilkendelse af erstatning for behandlingsskader i sundhedsvæsnet og lægemiddelskader. Skiftede i2014 navn fra Patientforsikringen. Ordningen finansieres af sygehusene selv, og udbetalingerne finansieres af de relevante instanser.





§§  TIL ORIENTERING  



Privatlivspolitik – vi passer på dine data.


Psykologloven


Etiske principper for nordiske psykologer



Psykologers tavshedspligt 

Alle psykologer er underlagt tavshedspligt jf. Straffeloven §152. Psykologens tavshedspligt viger dog, jf. Psykologloven kapitel 4 §21/ Straffeloven §152 e, ved følgende omstændigheder:


  1. når psykologen er forpligtiget til at videregive oplysninger. Fx ved kendskab til omsorgssvigt, bekræftet af Lov om Social Service § 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
  2. eller såfremt psykologen handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af andres eller eget tarv. (altså hvis nogens liv, eller statens sikkerhed, er fare). Bekræftet af Straffeloven § 141: Den som er vidende om, at nogen forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med bøde eller fængsel indtil 3 år.


Psykologen skal orienterer klienten, såfremt der videregives oplysninger til anden instans om denne. Ligesom videregivelsen af informationerne noteres i klientens journal.