Terapi


Parterapi

 

Et sundt parforhold kræver, som alle relationer og livet generelt, at vi opøver en bevidsthed om eget bidrag og en forståelse af vores omgivelser.


Herunder at vi opøver evnen til at være fleksible og afbalancerede i alle livets forhold.


Parterapien tilbyder et rum, der kan støtte op om den nødvendige dialog, for at nå til en bedre forståelse af sig selv, sin partner, og dynamikken i forholdet.


Lige så livfulde vi kan føle os i de sunde relationer, lige så forstenede kan vi føle os i de usunde forhold.


Det er nødvendigt at være ærlig overfor os selv og hinanden, hvis nærheden ønskes opretholdt.



Individuel terapi 


Der kan være mange gode grunde til at arbejde med sig selv i et terapeutisk forløb. Ikke at man ikke kan gøre det ad anden vej, men den terapeutiske relation tilbyder dig en ramme at arbejde indenfor, som kan optimere processen.  


Rammerne for den terapeutiske relation sikre dig at det er dig det handler om, at du får en sparrings-partner, der er skolet i at give dig det optimale med- og modspil, som har et grunddigt kendskab til det psykiske landskab du befærder dig i, og dermed kender til mulighederne og de potentielle fald- grupper de nye territorier kan udgøre for dig.  


Årsagerne til henvendelse kan være mange. Oftest er det en følelse af at have mistet styringen med sit liv, enten grundet sorg, tab, depression eller angst. Hvor livets udfordringer har tvunget en til at erkende ens gamle måder at forstå og håndtere livet på, ikke længere er hjælpsomt og gavnligt.


Et terapeutisk forløbet behøver ikke nødvendigvis at være langt. Faktisk skal der helst være set en begyndende fremgang inden 4. session, ellers bør det overvejes om tilbuddet er det rette. Det afgørende for processen er, at du er ærlig og tør være der med det der er. Det vil i sig selv udfordre til ny læring, til nye perspektiver og til nye måder at håndtere livet på.  


Dit liv er dit ansvar - og du er den bedste til at få sat vind i sejlene. En proces jeg hellere end gerne vil hjælpe dig med.