Parterapi

Når mennesker finder sammen som par, er det en af naturens vise måder at hjælpe os til at blive styrket og helet. Som alle kærlige relationer tilbyder os det. Relationen er et mysterium. Det udgør to individer, plus det der opstår imellem dem – en genkendelig men alligevel ukendt, unikt, og altid foranderligt tredje dimension.

Kvantefysikken har for længst vist, at alt er indbyrdes relateret, og konstant påvirker hinanden. Det vil sige vi konstant påvirker vore omgivelser, som omgivelserne påvirkes af os. Det mærkes i særdeleshed med dem der står os nært – som fx en partner.

Det kunne være fristende at sige at den kærlige relation er livets mening – fra vugge til grav. Det er hér vi ”føler os i live”, her vi får lyst til livet, lyst til at bidrage, bliver inspireret, bliver opslugt, bliver betaget af noget andet end os selv.. Det gælder ikke mindst i det sunde parforhold.

Men lige så livfulde vi kan føle os i de sunde relationer, lige så forstenede kan vi føle os i de usunde forhold. Det usunde i en relation opstår, når vi ikke har hinanden for øje. Eller rettere at der opstår en ubalance ift. at have øje for os selv og for “den anden”. Det er i alles interesse at den balance bevares, og et udtryk for uvidenhed eller mangel på bevidsthed om det der foregår i relationen, når balancen forrykkes. 

Det er ikke muligt at have en varig og sund relation med sådan en ubalance. Eller omvendt formuleret – en sund relation kræver, at der er balance i tingene 🙂

Som Løgstrup har sagt det så fint ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd”. At relaterer til andre indebærer et kæmpe ansvar – og en kæmpe mulighed.

Et sundt parforhold fordrer – som alle relationer og som livet generelt – at vi opøver en bevidsthed om eget bidrag i vore liv og relationer. Herunder at vi opøver evnen til at være fleksibel og afbalanceret i alle livets forhold.

Forebyggelse er selvsagt både sjovere og lettere, end at helbrede når problemerne først har hobet sig op. Det gælder også vores relationer – og herunder parforhold. Men uanset hvad, vil det være gavnligt at forholde sig til dét der er – fx i parterapien. Hellere for tidligt end for sent.

De 5 kærlighedssprog: 

  • Gaver
  • Kvalitetstid
  • Tjenester
  • Fysisk berøring
  • Anerkendende ord 

Vaner der styrker forholdet:

  • ugentlig date (min. 2 timer)
  • 20 min. daglige samtale
  • kende til, og spørge ind til, hinandens liv
  • altid huske at sige “hej” og farvel
  • slutte dagens mulige uoverensstemmelser af inden sengetid..
  • 4 min. fysisk berøring dagligt